--- title: "Boligselskab i opråb: - Med op til 12.000 boliger på vej er typen af boliger vigtigt at slå fast" description: "Debatindlæg af Vinie Hansen og Peter Arler om udviklingen af Herstederne." date: "2026-03-16" created: "2026-03-16" --- [Hjem](https://www.albertslundboligselskab.dk/) [Om AB](https://www.albertslundboligselskab.dk/om-ab) [Nyheder](https://www.albertslundboligselskab.dk/om-ab/nyheder) [Boligselskab i opråb: - Med op til 12.000 boliger på vej er typen af boliger vigtigt at slå fast](https://www.albertslundboligselskab.dk/om-ab/nyheder/boligselskab-i-opraab-med-op-til-12000-boliger-paa-vej-er-typen-af-boliger-vigtigt-at-slaa-fast) # Boligselskab i opråb: - Med op til 12.000 boliger på vej er typen af boliger vigtigt at slå fast Af Peter Arler og Vinie Hansen formænd for henholdsvis Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening. Udviklingen af Herstederne er i fuld gang. Første etape, Sydvangen Øst, har netop været i høring, og et af de største byudviklingsprojekter uden for København rykker tættere på virkelighed. Netop derfor er det nu, de afgørende valg skal træffes. Hvis ambitionen er at skabe en bydel med sammenhæng til resten af Albertslund, kræver det mere end veje, stier og byggeri. Det kræver en beboersammensætning og nogle fællesskabsstrukturer, der binder byen sammen i praksis. Alligevel har kommunen indtil videre ikke stillet krav om, at op til 25 procent af boligerne skal være almene. Det kan man ellers gøre efter planloven, præcis som man kan fastsætte andele af ejerboliger. Det redskab blev netop indført for at give kommunerne mulighed for at sikre blandede og mangfoldige byområder. Spørgsmålet er derfor, om Byrådet vil bruge det. Med op mod 12.000 nye boliger er Herstederne ikke et lille lokalt projekt. Det er byudvikling i stor skala. Derfor har det også stor betydning, hvordan boligfordelingen fastlægges fra start. ## **En blandet by er mere robust** Hvis Herstederne primært udvikles med ejerboliger og private lejeboliger, risikerer vi en ensidig beboersammensætning. Det svækker mangfoldigheden og gør det vanskeligere at skabe den levende og sammenhængende bydel, som alle taler om. Variation i boligformer er ikke kun et socialt hensyn. Det er også et bystrategisk greb. Bydelene bliver mere stabile over tid, når de rummer forskellige indkomstgrupper og livsfaser. Det gør dem mere modstandsdygtige over for både økonomiske udsving og demografiske ændringer. Almene boliger bidrager netop med den bredde. De giver plads til unge, familier og seniorer med almindelige indkomster og sikrer, at flere får reel adgang til byen. Samtidig følger der organiserede fællesskaber og beboerdemokrati med, som styrker det lokale engagement og ansvar. En blandet by opstår ikke af sig selv. Den skal planlægges. ## **Fællesskaber opstår ikke kun i tegninger** I kommunens egne strategier peges der på, at de store omdannelsesområder skal understøtte bæredygtige fællesskaber og variation i boligtyper. Det er en stærk og rigtig ambition. Men den skal også kunne aflæses i de konkrete krav til boligfordelingen. De nære hverdagsfællesskaber er samtidig under pres. Flere funktioner og services klares digitalt. Det betyder færre uformelle møder og færre små samtaler på tværs. De bånd, der før opstod naturligt i lokalområder, opstår ikke lige så let længere. Og det kan aflæses i statistikkerne. [Op imod en fjerdedel](https://www.maryfonden.dk/vejene-ind-og-ud-af-samfundets-faellesskaber-er-snoede/ "https://www.maryfonden.dk/vejene-ind-og-ud-af-samfundets-faellesskaber-er-snoede/") af den voksne befolkning i Danmark er på kanten af fællesskaberne og omkring [100.000 ældre oplever i dag ufrivillig ensomhed](https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/maerkesager/ensomhed "https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/maerkesager/ensomhed"). Det kalder på, at vi tænker fællesskab ind i både boligformer og byrum. Arkitekttegninger viser ofte grønne områder fulde af liv og mennesker. Men virkelige fællesskaber kræver mere end gode opholdsarealer. De kræver strukturer, deltagelse og forankring. Her har de almene boligorganisationer en dokumenteret styrke. ## **Almene boligorganisationer skaber lokal sammenhæng** Borgmesteren har understreget behovet for, at Herstederne skal hænge sammen med den øvrige del af kommunen. Her kan de almene boligorganisationer spille en aktiv rolle. Med vores organisering, beboerdemokrati og brede lokale forankring kan vi være med til at skabe bro mellem ny og eksisterende by. Fælleshuse og fællesfaciliteter i almene boligafdelinger fungerer mange steder som åbne mødesteder og aktivitetspunkter, også på tværs af kvarterer. I både Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligselskab har vi set, hvordan beboerinddragelse og lokalt ansvar for grønne områder styrker både trivsel og tilknytning. Når beboere får reel indflydelse, vokser engagementet. Det giver liv mellem husene i praksis, ikke kun på papiret. Lokalt ejerskab er ikke et slogan. Det er noget, der bygges op over tid gennem organisering og deltagelse. ## **En beslutning der skal træffes nu** Hvis ønsket er en blandet, robust og sammenhængende bydel i Herstederne, så er tidspunktet for at handle nu. Når først boligfordelingen er fastlagt, er det meget svært at rette op senere. Derfor er opfordringen til Byrådet klar. Brug muligheden i lovgivningen. Stil krav om op til 25 procent almene boliger i udviklingen af Herstederne. Det vil styrke mangfoldigheden, fællesskaberne og sammenhængskraften i hele byen. ## **Borgmesteren reagerer** Borgmester Lars Gravgaard Hansen har taget imod muligheden for at svare på skribenternes indlæg. Det kommer her: 'Kære Vinie og Peter. Tak for jeres indspark – og altid store engagement for vores by. I skal vide, at jeg er enig; almene boligområder kan være med til at skabe en god balance i en by. Og i Albertslund er en stor procentdel af vores boliger almene i dag. Det har uden tvivl været med til at gøre Albertslund til den gode by, den er. Men vi er et bredt flertal i kommunalbestyrelsen, som mener, at der er brug for at have fokus på at variere byen med andre boliger, hvis vi også i fremtiden vil sikre Albertslund som en by i balance. Det gælder også i Hersted, som vi skal lykkes med at udvikle til en ny, levende, bæredygtig og blandet bydel i Albertslund. Og det er vi godt i gang med, og vi skal sikre, at det sker i et fornuftigt tempo, så alle kan være med – og så vi sikrer, at Hersted bliver godt forbundet til resten af vores fantastiske by, lige ved Vestskoven og letbanen. Det handler også om økonomi. Vi skal sikre en by, der både hænger socialt og økonomisk sammen. Sammen skal vi udvikle og værne om Albertslund, så vi også i fremtiden har en sammenhængende og mangfoldig by, vi kan være stolte af.'